Stud. Business Analyst
Er du studerende, en Excel-ekspert og samtidig en dygtig, analytisk formidler? Så læs endelig videre.
I Strømlinet har vi lige nu et interessant studiejob. Som Stud. Business Analyst vil du med stort ansvar arbejde med en lang række forskelligartede opgaver bl.a. inden for forretningsstøtte, prognoser, analyser samt uge- og månedsrapportering på samtlige forretningsområder. Som studentermedhjælper hos Strømlinet bliver du en vigtig del af virksomheden, og du vil hurtigt få en stor berøringsflade med alle afdelinger i virksomheden.
Dine arbejdsopgaver
Som Stud. Business Analyst vil du komme til at arbejde ca. 8-16 timer om ugen i vores Finance afdeling med en bred vifte af forretningsområder med et særligt stort analytisk fokus. Opgaverne vil ofte være projektorienterede med dataindsamling som centrum. Derudover kan du forvente:
- Udtræk af data for diverse databaser, eksempelvis SQL
- analyse af data i Excel med øje for forbedringsområder for samtlige afdelinger
- udvikling og vedligeholdelse af KPI’er og performance rapporter
- udvikling af diverse rapporteringsmodeller – primært i Excel
- afstemningsopgaver mellem internt og eksternt data
- diverse ad hoc analyser og rapporteringer såsom omkostnings- og profitanalyser, likviditet mv.
- Opfølgning af KPI-performance sammen med afdelingslederne.
Særligt vil du arbejde tæt sammen med vores forretningsudvikler, som pt. har ansvaret for E-Mobility samt afrapportering af salg samt mersalg, regnskab og andet relevant data.
Hvem er du?
Vi forestiller os at du læser på den sidste del af en økonomisk bachelor eller første del af en relevant kandidatuddannelse såsom cand.merc FIB, International business, finance eller lign. Derudover forestiller vi os at du:
- Kan spotte forbedringsmuligheder ud fra det analyserede data.
- har gode analytiske evner og er god til skriftlig formidling
- kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team, hvor opgaver løses i fællesskab
- har erfaring med Excel på højt niveau.
- er det en fordel, hvis du i forvejen har erfaring med PowerQuery
- er en proaktiv studentermedhjælper, der kan kommunikere på tværs af organisationen.
Hvem er vi?
Strømlinet er en danskejet energivirksomhed, der siden stiftelsen i 2017, har haft en vision om at gøre det enklere at være el- og gaskunde. Vi tilbyder elprodukter og arbejder aktivt for den grønne omstilling. Komplette ladeløsninger til private kunder og erhverv er vores seneste store produktudvidelse. Strømlinet er en agil virksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling.
Vi tilbyder vores kolleger en spændende hverdag med fokus på høj faglighed, sociale arrangementer og work-life-balance. Vi har kontor midt i Aarhus C på Skt. Clemens Bro.
Vi tilbyder dig:
- et spændende studiejob, hvor du bruger din faglighed i praksis og bliver del af en agil Finance afdeling.
- vi understøtter dig i din uddannelse og tilrettelægger sammen din arbejdstid med respekt for eksamener og fritid.
- at være omfattet af virksomhedens personaleforening, kantineordning og et netværk af andre studentermedhjælper
- at blive en del af en organisation i vækst med fokus på medarbejderudvikling og trivsel.
- Muligheden for stort ejerskab af egne arbejdsopgaver, hvis ønsket.
Har vi fanget din interessere?
Hvis vi har det, og du kan nikke ja til størstedelen af punkterne, så send os en motiveret ansøgning og dit CV allerede i dag lige her. Ansøg senest d. 24. maj 2024. Vi kalder løbende kandidater til samtale og ansætter, når vi har fundet det rette match for begge parter. Opstart er hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til kvalifikationer, stillingen eller virksomheden, så er du velkommen til at kontakte forretningsudvikler, Mads Dambmann, på 2234 0043 eller md@stromlinet.dk. Du er også velkommen til at kontakte vores Økonomidirektør og HR-ansvarlig, Marco Thomsen, på 61 47 31 71 eller mat@stromlinet.dk.
Vi ser meget frem til at høre fra dig.
- Afdeling
- Finance
- Rolle
- Stud. Business Analyst
- Placeringer
- Aarhus
Om Strømlinet
Strømlinet er en 100% danskejet energivirksomhed, der siden stiftelsen i 2017, har haft en vision om at gøre det enklere at være el- og gaskunde. Vi tilbyder elprodukter og arbejder aktivt for den grønne omstilling. Komplette ladeløsninger til private kunder og erhverv er vores seneste store produktudvidelse. Strømlinet er en agil virksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling.
Vi tilbyder vores kolleger en spændende hverdag med fokus på høj faglighed, sociale arrangementer og work-life-balance. Vi har kontor midt i Aarhus C på Skt. Clemens Bro.
Stud. Business Analyst
Er du studerende, en Excel-ekspert og samtidig en dygtig, analytisk formidler? Så læs endelig videre.
Indlæser ansøgningsskema