Stud.jur
Er du studerende med interesse for en bred vifte af juridiske områder, herunder GDPR og data compliance? Så læs med her.
Er du studerende med interesse for en bred vifte af juridiske områder, herunder GDPR og data compliance? Søger du et spændende studiejob, hvor du kan få lov til at arbejde med paragraffer og forskellige juridiske problemstillinger? Så kan det være at du er Strømlinets nye stud.jur.
Strømlinet er en 100% danskejet energivirksomhed, der siden stiftelsen i 2017 har haft en vision om at gøre det enklere at være el- og gaskunde. Vi tilbyder en række energiprodukter, både til private og erhvervskunder, og vores produkter omfatter el-abonnementer, komplette ladeløsninger til elbiler og 5G-internet.
Strømlinet er en agil virksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. Derudover er vi et af Danmarks hurtigst voksende energiselskaber med både privatkunder og erhvervskunder i hele landet.
Dine arbejdsopgaver
Som stud.jur hos Strømlinet bliver du en vigtig del af virksomheden, og vil hurtigt få en stor berøringsflade med alle afdelinger i virksomheden. Du vil komme til at berøre juridiske discipliner indenfor persondataret, markedsføringsret og aftaleret og være en vigtig holdspiller på tværs af projekter i virksomheden. Derudover vil dine opgaver indebære:
- at deltage i styring af Strømlinets compliancerammeværk med vægt på persondataret (GDPR) og implementering af NIS2.
- formatering og gennemgang af aftaler og andre juridiske dokumenter.
- assistance på diverse juridiske opgaver og projekter.
- opdatering og implementering af ny lovgivning.
- løbende dialog og samarbejde med virksomhedens eksterne advokater.
Hvem er du?
- du er på tredje år af bacheloruddannelsen eller første år af kandidatuddannelsen stud.jur eller HA jur.
- du har interesse for GDPR, IT-ret, markedsføringsret og aftaleret.
- du har et stort drive og motiveres af nye problemstillinger.
- du kan dokumentere dine uddannelsesmæssige resultater og faglige kompetencer.
- du kan arbejde både selvstændigt og samarbejde på tværs af teams.
- du er stærk kommunikativt på skrift og i tale.
Vi tilbyder dig
- en grundig oplæring og introduktion til vores forretning og afdelingen.
- en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed i vækst.
- en ambitiøs virksomhed, der er præget af professionalisme, faglig udvikling og work-life balance.
- at få stort ejerskab over dine arbejdsopgaver.
- at blive en del af en organisation med fokus på medarbejderudvikling og trivsel.
- at være omfattet af virksomhedens personaleforening, kantineordning og studenterforening med fokus på sociale arrangementer og faglig sparring.
- kontor placeret i hjertet af Aarhus lige ved Skt. Clemens Bro.
- 10-15 timer ugentligt, som tilrettelægges så det passer med dine eksamener og fritid.
Interesseret?
Send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag, dog senest fredag d. 6. december 2024, da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Har du spørgsmål til kvalifikationer, jobbet eller virksomheden, så er du velkommen til at kontakte Økonomidirektør og HR ansvarlig, Marco Thomsen, på 61 47 31 71 eller mat@stromlinet.dk.
- Afdeling
- Legal and Compliance
- Lokationer
- Aarhus
Om Strømlinet
Strømlinet er en 100% danskejet energivirksomhed, der siden stiftelsen i 2017, har haft en vision om at gøre det enklere at være el- og gaskunde. Vi tilbyder elprodukter og arbejder aktivt for den grønne omstilling. Komplette ladeløsninger til private kunder og erhverv er vores seneste store produktudvidelse. Strømlinet er en agil virksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling.
Vi tilbyder vores kolleger en spændende hverdag med fokus på høj faglighed, sociale arrangementer og work-life-balance. Vi har kontor midt i Aarhus C på Skt. Clemens Bro.
Stud.jur
Er du studerende med interesse for en bred vifte af juridiske områder, herunder GDPR og data compliance? Så læs med her.
Indlæser ansøgningsskema