Praktikant til Data & Afregning
Er du på udkig efter en spændende praktikplads, hvor du kan udvikle dine faglige kompetencer og få hands-on erfaring i energibranchen?
Hos Strømlinet tilbyder vi en praktikplads, hvor du vil blive en del af et lille team der varetager alle opgaver inden for data og afregning. Som praktikant hos Strømlinet får du gode kollegaer og masser af faglig udvikling.
Dine arbejdsopgaver:
Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for data og afregning, og du vil indgå på lige fod med dine kollegaer i afdelingen. Mere konkret vil dine opgaver indebære:
- vedligehold og kvalitetssikring af data.
- oprettelse af nye kunder, leverandører, produkter samt ordrer.
- sende leads til vores samarbejdspartnere.
- bidrage til udvikling af interne procedure og arbejdsgange.
- dataanalyse - herunder anvendelsen af SQL for at trække data.
- ad hoc økonomiske opgaver i økonomiafdelingen.
- mailkorrespondance med samarbejdspartnere og kollegaer.
Hvem er du?
- du er i gang med en uddannelse om Finansøkonom, Finansbachelor, Økonomi og IT eller tilsvarende uddannelse.
- du har et grundlæggende kendskab til Office-pakken herunder især Excel.
- du er motiveret, opsøgende og selvstændig.
- du er klar til at tage ansvar og gøre dig umage med arbejdets udførelse.
Vi tilbyder:
- en spændende og udfordrende stilling i en danskejet virksomhed, som er i vækst.
- sociale arrangementer, pensionsordning, sundhedsforsikring, god kantineordning, attraktive rabatordninger m.m.
- en organisation med fokus på medarbejderudvikling og trivsel.
- et job i en uformel virksomhed med en flad organisationsstruktur og højt humør.
- centralt beliggende kontor i hjertet af Aarhus.
- en studenterforening for elever, praktikanter og studentermedhjælpere med fokus på faglig sparring og sociale arrangementer.
Hvem er vi?
Strømlinet er en danskejet energivirksomhed, der siden stiftelsen i 2017 har haft en vision om at gøre det enklere og mere gennemskueligt at være el- og gaskunde. Vi arbejder aktivt for den grønne omstilling og fokuserer på at tilbyde klimavenlige el-produkter, hvor komplette ladeløsninger til privat og erhverv samt internet er vores seneste store produktudvidelse. Strømlinet er en agil virksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling, og vi tilbyder vores kolleger en spændende hverdag med fokus på høj faglighed og work-life-balance.
Interesseret?
Kan du nikke ja til størstedelen af ovenstående punkter, så send os endelig ansøgning, CV samt karakterbevis. Stillingen er fuldtid med opstart i august. Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet det rigtige match.
Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Økonomidirektør, Marco Thomsen på 61 47 31 71 eller mat@stromlinet.dk eller HR-koordinator, Kamilla Lærkenborg Iversen på 28 49 41 60 eller kl@stromlinet.dk.
- Afdeling
- Data & IT
- Lokationer
- Aarhus
Om Cornerstone Capital
Cornerstone Capital driver nogle af Danmarks hurtigst voksende selskaber og er specialiseret inden for energi trading, bæredygtig energi, internet og e-mobility. Vores selskaber omfatter bl.a. Strømlinet og Aros Commodities.
Strømlinet og Aros Commodities holder til midt i Aarhus på Skt. Clemens Bro. Vi tilbyder vores kolleger en spændende hverdag med fokus på høj faglighed, sociale arrangementer og work-life-balance.
Praktikant til Data & Afregning
Er du på udkig efter en spændende praktikplads, hvor du kan udvikle dine faglige kompetencer og få hands-on erfaring i energibranchen?
Indlæser ansøgningsskema